Hvad er forskellen på single og volume lashes?

Eyelash extensions hos SA Beauty Studio

Hvad er forskellen på single og volume lashes?

Som du kan se her på siden, kan du bruge de vipper, som vi producerer og sælger, til både single og volume lashes. 

Men hvad dækker disse betegnelser egentlig over, og hvordan kan det være, at man kan bruge det samme sæt vipper til både single lashes og volume lashes?

Jo det, er simpelthen fordi det er to forskellige teknikker til påsætning af vipper.

Sådan sætter man single lashes på

Single lashes (der også kaldes Classic lashes) er metoden, hvor man sætter vipperne på én ad gangen. Man tager simpelthen og limer én syntetisk vippe på en naturlig øjenvippe. Derved forlænger man de naturlige øjenvipper, så kunden får lange og flotte extensions.

Til denne teknik benytter man kunstige øjenvipper, der er et par mm længere end kundens naturlige øjenvipper, eftersom teknikken jo går ud på at forlænge kundens øjenvipper.

Som vippetekniker er det vigtigt at vælge den rette type vipper til single lashes. Som tommelfingerregel må de kunstige vipper maksimalt være 2 mm længere end kundes egne. Hvis de er meget længere, vil de blot falde af. Det er ligeledes vigtigt at vælge en tykkelse, der matcher kundens naturlige vipper – hvis man vælger for tykke vipper vil resultatet nemlig ikke blive særlig holdbart, og i værste fald kan det skade kundens naturlige vipper.

Sådan ser single lashes ud

Sådan sætter man volume lashes på

Påsætning af volume lashes er en meget avanceret teknik, hvor man som vippetekniker samler flere syntetiske hår i det, der kaldes en ‘fane’, som derefter limes på en enkelt naturlig øjenvippe.

Ved valg af vipper til volume lashes vælger vippeteknikeren tyndere hår, for at resultatet ikke bliver for overvældende. Som teknikkens navn også antyder, bliver resultatet et mere ‘voluminøst’ (fyldigt) resultat, eftersom kunden får flere – men tyndere vipper. Med denne teknik vælger teknikeren også at påsætte kortere vipper, for at resultatet ikke bliver ‘for meget’ og så det stadig ser flot ud på de naturlige vipper.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk